Om

Liselotte Rórup

Jeg arbejder ud fra et holistisk perspektiv. I dag er et arbejde ikke kun et arbejde, men for mange en livstil. En identitet.
Det kræver, at man kender sig selv og sine kolleger godt og er opmærksom på både styrker og svagheder.
I enhver organisationer er det nødvendigt at have respekt for hinandens forskelligheder, og ikke mindst forståelse for den enkeltes balance mellem arbejde og privatliv.
Skal organisationen kunne skabe fælles resultater og arbejde succesfuldt, men også hensynsfuldt sammen mod målet, må alt dette sættes i spil.

Jeg har både set og på egen krop oplevet, hvordan god facilitering af gruppeprocesser kan skabe markant, positiv forandring i kommunikation, motivation, samarbejde og ikke mindst selvforståelse. I dag brænder jeg for at drive disse processer selv gennem facilitering og coaching. Jeg er ikke i tvivl om, at det er vejen frem, når teams, grupper, afdelinger og hold skal arbejde effektivt og målrettet sammen med hensynsfuldhed, respekt og forståelse for hinanden.

Jeg har over 25 års erfaring både nationalt og internationalt med ledelse, markedsføring, salg, projekt og eventledelse.
Min hidtidige professionelle karriere har givet mig et langt CV med solid erfaring i at få processer, grupper og enkeltindivider til at arbejde samme om et fælles mål. Det er den erfaring, jeg nu sætter i spil for at hjælpe netop din organisation med at overkomme udfordringer og nå i mål med de projekter, I sætter jer for.

Jeg er certificeret Business Coach fra Manning Inspire og certificeret gruppefacilitator i forandringsprocesser. Jeg er en dygtig procesdesigner og brobygger. Mit arbejde med facilitering og coaching kendetegnes af målrettethed og fokus på det enkelte menneske i gruppen. For kun når vi sætter spot på individet, kan det udrette alt det, som gruppen har brug for.

Se mit C.V.